Prøv avisen
Spørgsmål & svar

Arbejdstilsyn: Heldigvis kan vi i dag spare ansatte for at bære kister

Hvem har ansvaret for at bære kisten ved en begravelse? Er det de pårørende, bedemandsvirksomheden eller kirkens ansatte? Spørgsmålet er genstand for flere konflikter for tiden. – Arkiv Foto: Claus Bonnerup/ritzau

I generationer har det været en tradition at bære de døde ind og ud af kirker ved begravelser. Kristeligt Dagblad har spurgt tilsynschef hos Arbejdstilsynet Karsten Refsgård, hvorfor det pludselig er så stort et problem

Må bedemænd og kirke- og kirkegårdsansatte løfte kister?

Jeg vil gerne understrege, at Arbejdstilsynet ikke blander sig i, at pårørende løfter en kiste ved en begravelse. Men når det kommer til professionelle som bedemænd og kirkegårdsansatte, der hyppigt skal løfte kister, er sagen en anden. Der er tommelfingerreglen, at løft af kister er problematiske på grund af den belastning, det er for kroppen at løfte dem. Derfor siger vi, at ansatte som udgangspunkt skal håndtere kister ved anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler.

Kan man aldrig undvige fra reglen og indimellem løfte kister manuelt?

Hvis det overhovedet er muligt, kræver vi, at man altid skal håndtere kister med egnede tekniske hjælpemidler. Nogle gamle kirker er så små og snævre, at man ikke kan komme uden om enkelte manuelle løft. Der prøver vi at udvise situationsfornemmelse, men vi skal tage hensyn både til dem, der har en kiste, og til dem, der er ansatte. Derfor siger vi også, at hvis det er en kirke, der har få begravelser om året, accepterer vi delvist manuel håndtering af kisten, men det kræver, at der ikke kan findes en egnet teknisk løsning.

Hvad hvis det drejer sig om flere end bare et par begravelser om året?

Hvis der er tale om en kirke med jævnlige begravelser, vil vi nok i sidste ende sige, at det skal være muligt at anvende tekniske hjælpemidler i forbindelse med begravelser. Men jeg kan ikke huske, at jeg er stødt på sådan et tilfælde. Generelt findes der rigtig mange gode løsningsmuligheder.